
Før sølvmedaljen kom i hus, kørte Viktor Hald Thorup semifinale i herrernes massestart i speedskating. På tribunen sad det belgiske kongepar.
Viktor Hald Thorup skrev sig ind i historiebøgerne, da han lørdag tog en flot sølvmedalje i herrernes massestart i speedskating.
Kort efter blev han ringet op af kong Frederik, som ønskede tillykke.
Hverken kongen eller andre fra den danske kongefamilie har været til vinter-OL i denne omgang, men på tribunerne var der andre, som lørdag spredte royalt stjernestøv i speedskating-hallen.
Belgiens kongefamilie overværede nemlig semifinalen, der blev kørt tidligere på dagen, og hvor Viktor Hald Thorup lige akkurat sikrede sig en plads i finalen.
Kong Philippe overværede semifinalen sammen med sin hustru, dronning Mathilde, og parrets yngste datter, prinsesse Elonore.
Søndag aften slutter vinter-OL med en storslået afslutningsceremoni.