
Lene Beier og ægtemanden Anders havde i mange år drømt om at drive et hotel i udlandet, og sidste år gik det i opfyldelse.
De købte Hotel Edelweiss i Østrig, og i september 2024 flyttede de derned sammen med sønnerne Arthur og Otto.
Selv om ægteparret endelig har realiseret deres drøm, så er der stadigvæk noget, som er langt vigtigere end hotellet.
Det er naturligvis Lene og Anders’ to sønner, for deres velbefindende kommer i første række – uanset hvad.
– Vi havde aldrig gjort det her, hvis ikke vores drenge var med på den, fastslår Lene Beier overfor BILLED-BLADET.
16-årige Arthur og 13-årige Otto vil altid være parrets førsteprioritet.

– Det vigtigste for os er drengene, og hvis der er nogen, som lige pludselig ikke trives, så må vi finde ud af, om det er noget, der kan løses, og hvis det ikke kan løses, så må vi finde på noget andet, konstaterer Lene Beier og tilføjer:
– Vi går ikke på kompromis med drengenes trivsel!
Lene Beier, ægtemanden Anders og sønnerne Otto og Arthur.
Familien kan følges i TV 2 Fri-programmet ”Beier på Alpehotellet”.