
I denne uge var kong Frederik var tre i Grønland, og under turen opstod en masse skønne øjeblikke.
Kong Frederiks uge har været fyldt med sne, kage og hjertelige øjeblikke.
Den 18.-20. februar var kong Frederik i Grønland, hvor han blandt andet lagde vejen forbi Nuuk, Maniitsoq og Kangerlussuaq.
Her hilste han på de mange borgere, som var mødt op for at få et glimt af kongen.
Samtidig fik han også mulighed for at genbesøge de mange traditioner, som landet har. Han var blandt andet til traditionel kaffemik og middag i det historiske hus, Hans Egedes Hus.

Selfies og hygge
Under det tre dage lange besøg var det tydeligt, at mange grønlændere var glade for at se kongen. Utrolig mange fandt i hvert fald deres telefoner frem og knipsede billeder med og af kongen.
Udover at knytte endnu tættere bånd med de lokale, så fandt kong Frederik også tid til lidt mere officielle besøg, hvor han blandt andet lagde vejen forbi Arktisk Basisuddannelse og virksomheden Maniitsoq Lodges.
